Det levende juletræ

 

Kirstineberg A/S har over 30 års erfaring i at producere pottedyrkede juletræer, hvilket i dag gør Kirstineberg A/S til en af de førende producenter i Europa. Det lille levedygtige juletræ med et stærkt og intakt rodnet er der kun få der kan producere.

Der er noget særligt ved et levende juletræ. Et træ, der har levet i mange år. Og kan leve videre i mange år. Hos Kirstineberg er vi eksperter i levende juletræer. Vi har udviklet vores specielle produktion til perfektion, hvert enkelt træ er født med et rodnet, der er så robust, at træet kan om- og udplantes. Et Kirstineberg træ er født til at leve. Hvad enten det skal leve videre på en altan, eller som et stort smukt træ i haven.

Kirstineberg A/S har altid lagt stor vægt på produktets kvalitet og logistik. Kvaliteten opnår vi gennem et højt specialiseret produktionssystem, hvor vi ompotter og lægger meget energi i at passe træerne. Logistikken er lige så højt prioriteret, da vi ved hvor vigtigt det er at varerne kommer til tiden. Det gør at vi har en høj kunde tilfredshed.

 

Kirstineberg A/S er optaget af en ansvarlig og bæredygtig produktion. Vi er certificeret i henhold til Global GAP, GRASP og MPS, og derudover leverer vi på en række af FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling. Dette arbejde er fortløbende, da vi på både daglig og årlig basis jagter de næste punkter, hvor produktionen kan blive endnu mere bæredygtig.

Det unikke ved et Kirstineberg Nordmannsgran er at det er et levedygtigt træ, da rodnettet er intakt i potten. Dette medfører at Nordmannsgranerne har mange anvendelsesmuligheder, da det efter jul kan plantes ud i naturen eller over i en anden og større potte, og igen anvendes til næste jul. Dermed tager man ikke fra naturen, men låner af naturen.

Kirstineberg A/S andre produkter er bl.a. Afskårne nordmannsgran, og træer til udplantning. Alt dette kan du læse mere om under menupunktet produkter. 

Endelig producerer et datterselskab Kirstineberg ECO økologiske pottedyrkede juletræer både Abies Nordmanniana (Nordmannsgran) og Picea Abies (Rødgran).