Salgsbetingelser
- Priserne er ab planteskole, læsset på bil efter kundespecifik ordre indenfor normal arbejdstid.
- Ovenstående priser er ekskl. moms. Så længe lager haves. Priser er baseret på salg efterår 2023.
- Betalingsbetingelser: Betaling forud eller efter aftale.
- Ved for sen betaling tilskrives der renter af det skyldte beløb.
- Ordrer der er indgået kan ændres som følge af træernes vækstmæssige forhold frem til den 15/9 2023.
- Omkostninger til plantesundhedscertifikater og udgifter relateret hertil (salg til områder, hvor EU Plantepas ikke er gældende) vil blive tillagt prisen. Ved eksport udenfor EU oplys da landet og vi kan informere om eventuelle ekstra omkostninger.
- Pris for påsætning af prisetiket = 1,10 kr./stk. Kundens egne mærker.
- Får vi tilsendt kundens egne mærker inden 1 juli, vil pris for kundemærkning direkte med kundens egne mærker være = 1,50 kr./stk.
- Får vi tilsendt kundens egne mærker inden 1 august, vil pris for kundemærkning direkte med kundens egne mærker være = 2,00 kr./stk.
- Får vi tilsendt kundens egne mærker efter 10. august vil der være en omkostning for påsætning af kundens egne mærker på 4,00 kr. stk.
- Pris for kundemærkning efter normal opmærkning med Kirstineberg mærker = 2,00 kr. stk.
- Pris for påsætning af stregkoder på Kirstinebergs mærker = 1,10 kr./stk.
- Aflysning af ordre inden 1. oktober faktureres 10 % af samlet købssum af underskrevet ordrebekræftelse.
- Aflysning af ordre efter 1. november faktureres 20 % af samlet købssum af underskrevet ordrebekræftelse.
- Aflysning af ordre efter kundemærkning inden 1. oktober = faktureres efter ovenstående priser + 10 % af samlet købssum af underskrevet ordrebekræftelse.
- Aflysning af ordre efter kundemærkning efter 1. november = faktureres efter ovenstående + 20% af samlet købssum af underskrevet ordrebekræftelse.
- Biler læsses i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00. Sælger stiller fornødent mandskab/maskiner til rådighed. Sælger medsender følgeseddel. Hvor Køber stiller med lastbil og intet andet er aftalt, skal bilen være en gardintrailer med en fri højde på minimum 260cm ved læsning. Køber betaler ventetid og overarbejdstillæg hvis ikke andet er aftalt.
- Læsning af biler kl. 16.00–18.00. Pris = 600,00 kr./time.
- Læsning af biler efter kl. 18.00. Pris = 800,00 kr./time.
- Læsning i weekend. Pris = 800,00 kr./time.
- Al oparbejdning og sortering sker efter Kirstinebergs sorteringsvejledning for pottegroede træer, dette kan du læse alt om på hjemmesiden: https://kirstineberg.com/da/produkter/pottedyrkede-juletraeer/
- Såfremt køber ytrer ønske om besigtigelse, har sælger pligt til at fremvise de bevoksninger, hvor varer til en given leverance leveres fra.
- Aftalte leveringsterminer skal overholdes af begge parter. Afvigelse kan kun ske efter aftale imellem køber og sælger. Forsinkelse af leverancer på grund af toldbehandling og vejrmæssige forhindringer må køber dog acceptere.
- Varer leveres frit læsset på bil ved bil fast vej. Ved bil fast vej forstås vej, hvorpå der kan køre lastvognstog/sættevogn. Hvor intet andet er aftalt er stedet for oplæsning én af læssepladserne på Kirstineberg A/S.
- Aflæsning sker for købers regning og skal ske indenfor 2 timer. Sælgers merudgifter pga. mangel på mandskab, ventetid, ekstra kørsel eller lignende refunderes af køber.
- Levering er sket, når varen er læsset på bil, når kunden står for egen transport eller leveret på købers adresse når Kirstineberg står for transport.
- Såfremt en af parterne i nærværende aftale ikke er i stand til at opfylde aftalen på grund af strejke, lockout, vejrligshindringer, omfattende insektangreb eller andre udefra kommende forhold, hvorpå parterne ingen indflydelse har, skal dette meddeles medkontrahenten uden ugrundet ophold. Aftalen vil herefter være suspenderet indtil forholdene igen er normale.
- I det omfang der ikke er sket afvigelse ved nærværende aftale, regulerer købeloven retsforholdet mellem parterne.
- Reklamation over kvalitet og/eller antal, skal være sælger skriftlig i hænderne senest 72 timer efter varens modtagelse, på info@kirstineberg.dk. Reklamation over skjulte fejl, skal være oplyst sælger indenfor 14 dage fra modtagelse. Der skal fremsendes billeder af de skadede træer.
- Priserne for fragt er vejledende, på grund af markedssituationen og der vil komme endelige fragtpriser til efteråret.
- Disse oplysninger vedr. salgsbetingelser er også tilgængelige på kirstineberg.com under punktet ”salgsbetingelser”.
Force majeure: Der tages forbehold for levering på grund af skader på træerne, på hvilke skader Kirstineberg A/S er uden indflydelse, såsom skader forårsaget af hård vinter, varm sommer, særlige angreb af skadedyr etc. Der tages forbehold for levering på grund af strejker, lockout eller andre udefra kommende situationer, som forhindrer en levering.